Retssikkerhed i Danmark – en by i Rusland!

Efter en undersøgelse/analyse valgte Advokatsamfundet I slutningen af 2023 at holde en konference om RETSSIKKERHED. Ved konferencen blev der sat fokus på retssikkerheden på baggrund af undersøgelsen, der viste, at mere end 60 % af de danske advokater udtalte, at der gennem de sidste 3 år er sket en væsentlig forringelse af Retssikkerheden. Samtidig blev der også sat fokus på de mange omgørelsessager, der er hos andre myndigheder.

Der kan være mange årsager til, at man står med en fornemmelse af, at retssikkerheden er blevet forringet. Her er nogle enkelte eksempler:

1. Man er i retssystemet begyndt at behandle sagerne skriftligt – man får ikke mulighed for at udtale sig i en retssal!
2. Det er meget dyrt at føre en sag – og så er det tillige vanskeligt at få fri proces, blandt andet, fordi antallet af tilsagn om fri proces er faldet drastisk – faktisk fra 10.000 – 2.500 om året.
3. Det er også svært at få hjælp fra sin retshjælpsforsikring, blandt andet, fordi man også her skal have en advokat til at anmelde sagen til forsikringen, og advokaten er ikke helt billig!
4. Økonomien er også et stort problem, for ønsker man at opnå retfærdighed gennem retssystemet (domstolene) kræver det, at man kontakter en advokat, som skal have kr. 10 -20.000, inden de overhovedet begynder på sagen – og det er der rigtig mange, som ikke kan klare.
5. Så er det også retten til at føre sin egen sag – det bliver næsten altid nægtet af domstolene, som så giver et advokatpålæg, for at man kan få ført sin sag – det er ganske almindeligt, at man i advokatkredse kalder selvmødere for selvmordere – igen en krænkelse af retssikkerheden.

Disse punkter er en afgørende årsag til, at retssikkerheden er blevet forringet, idet mange også opgiver at føre en ellers god sag af ovenstående grunde!

Det er jo ikke alle, som lader sig afskrække og som vælger at føre en sag desuagtet, fordi vedkommende ved, at han ikke har gjort noget ulovligt, men alligevel bliver anklaget og derfor må en tur igennem retssystemet, som så udmærker sig ved slet ikke at sætte sig ind i, hvad sagen helt grundlæggende handler om, og hvad værre er, at de domstolspersoner, der skal behandle sagen, slet ikke sætter sig ind i, hvad der egentlig står i loven.

Det gør de ikke altid – det kan man se i denne sag fra Odense, hvor det er lykkedes for en almen boligorganisation og deres advokat gennem domstolene at få en beboer (folkepensionist) sat på gaden – helt desuagtet, han intet ulovligt havde gjort!

Sagen refereres kort her!

JUSTITSMORD I ODENSE!

Fredag den 5. marts 2021 blev der begået et ”JUSTITSMORD” i byretten i Odense, nærmere bestemt i Fogedretten – et justitsmord i skikkelse af en RETTERGANGSFEJL!

En rettergangsfejl er, når man inden for domstolene kommer til at fejle – og jo, det er da menneskeligt at fejle – det kan jo ske for enhver, og så er det jo bare med at erkende fejlen og så se at få den rettet hurtigst muligt.

Den her omtalte rettergangsfejl er endnu ikke – her 3 år efter – blevet rettet, til trods for, den har været igennem flere instanser i retssystemet – lige fra Byret til Højesteret!

Fejlen, der blev begået i Fogedretten i Odense, er så ganske enkel og i det hele taget grotesk, idet en dommerfuldmægtig valgte at behandle en sag, som hun – ifølge loven – overhovedet ikke havde hjemmel eller kompetence til at behandle – det burde hun faktisk, som uddannet jurist, have vidst!

Denne mangel på indsigt i, hvad der er anført i lovene bevirkede, at hun endte med at afsige en kendelse – en kendelse, der resulterede i, at en folkepensionist blev sat ud af sit lejemål – med URETTE – og det betød tillige, at han mistede alt sit indbo, som blev fyldt i nogle store containere og kørt til destruktion – og Ikke nok med det, så blev han også gjort hjemløs i 7½ måned, ligesom han efterfølgende blev påført en gæld på kr. 126.000 i forbindelse med istandsættelsen af det lejemål, han netop – med URETTE – var blevet sat ud af!

En udsættelse, der ikke havde hjemmel i loven – og der var heller ikke noget grundlag for sagen!

PENSIONISTEN HAVDE INTET ULOVLIGT GJORT!
HAN HAVDE IKKE GJORT DET, HAN VAR ANKLAGET FOR!

Endnu en rettergangsfejl!

Pensionisten var slet ikke tilfreds med den kendelse, hvorfor han så valgte at kære sagen til Østre Landsret, som så skulle behandle sagen på ny – det var i hvert fald det, pensionisten havde en forventning om – for det havde han læst i den vejledning, der fulgte med kendelsen!

Men nej – sådan blev det ikke – da man i retssystemet var begyndt at behandle sagerne skriftligt – det havde han fået oplyst af den advokat, som hjalp ham i forbindelse med kæresagen. Advokaten havde udformet et fint og ordentligt kæreskrift som pensionistens indlæg i kæresagen, men hvad hjælper det, når man i Østre Landsret slet ikke ser på kendsgerningerne i sagen – de undersøger ikke, hvad baggrunden for sagen er, for så havde de meget hurtigt kunnet konstatere, at dommerfuldmægtigen i fogedretten slet ikke havde hjemmel i hverken, Retsplejeloven og Lov om leje af almene boliger, til at behandle sagen.

Fogedretten har ikke hjemmel til at OPHÆVE lejemål, det har kun BOLIGRETTEN, og sagen havde ikke været igennem Boligretten. Fogedretten kan – når boligretten har ophævet et lejemål – UDSÆTTE en lejer, der ikke vil flytte, under en UMIDDELBAR FOGEDFORRETNING – efter anmodning fra udlejeren eller dennes advokat!

Det er her, der igen opstår en RETTERGANGSFEJL i og med, at de tre landsdommere (som også er uddannede jurister) overhovedet ikke sætter sig ind i sagen og hvad hele grundlaget for sagen var – de havde kun set på kendelsen fra Fogedretten, og så ca. en uge efter, de havde modtaget sagen til behandling valgte at stadfæste Fogedrettens kendelse. Stadfæstelsen skete på et skriftligt grundlag.

En stadfæstelse, der ret beset heller ikke havde hjemmel i lovene, idet det må antages, at når kendelsen fra Fogedretten heller ikke havde hjemmel i lovene, ja så må den jo være UGYLDIG!

DET SAMME MÅ JO GØRE SIG GÆLDENDE FOR KENDELSEN FRA ØSTRE LANDSRET!

Hvad er grundlaget for sagen fra Odense?

Sagen begyndte med, at en beboer (lejer) i en almen boligorganisation (udlejer), blev kontaktet af udlejeren, som oplyste, at man var blevet gjort bekendt med, at der skulle bo 6 personer på lejerens adresse, og man oplyste samtidig, at der kun måtte bo fire personer, da lejemålet er en 4-rums bolig.

Lejeren svarede både mundtligt og skriftligt, at det ikke forholdt sig, som man havde fået oplyst, men det var udlejer ganske ligeglad med og sendte sagen til advokat.

Efter en længere korrespondance mellem lejeren og advokaten valgte advokaten så på vegne af udlejer at OPHÆVE pensionistens lejemål.

I forbindelse med korrespondance mellem lejer og advokat blev advokaten flere gange gjort bekendt med, at der ikke boede 6 personer på adressen, og at der aldrig havde gjort det. Det afholdt ikke advokaten fra at finde på andre påstande, som han mente kunne underbygge OPHÆVELSEN af lejemålet. Alle påstande blev tilbagevist, men det tog advokaten sig ikke af og holdt fast i ophævelsen af lejemålet.

En udlejer har flere muligheder for at ophæve et lejemål, men ingen af de muligheder gjorde sig gældende i forhold til lejeren her.

DET, MAN ANKLAGEDE LEJER FOR, VAR IKKE AKTUELT OG HAVDE ALDRIG VÆRET DET, SÅ DER VAR IKKE NOGET GRUNDLAG FOR AT OPHÆVE LEJEMÅLET!!

På trods af, at der ikke var noget grundlag for at OPHÆVE pensionistens lejemål, valgte advokaten alligevel at sende sagen i Fogedretten med anmodning om, at lejeren blev udsat af lejemålet under en UMIDDELBAR FOGEDFORRETNING efter reglerne i Retsplejeloven.

Det er her, det hele går galt –  fordi, der i Fogedretten sidder en ung og uerfaren dommerfuldmægtig, der slet ikke sætter sig ind i, hvad sagen egentlig handler om – nok fordi hun ikke havde læst den omfattende korrespondance, ligesom hun heller ikke havde konsulteret, hvad der egentlig stod i lovene, der kunne danne grundlag for en sag som denne – hun skulle have afvist sagen eller i det mindste have sendt sagen i Boligretten for at få et tvangsfuldbyrdelses grundlag i form af en dom eller et domsforlig, der OPHÆVEDE lejemålet – det gjorde hun ikke, og resultatet heraf blev så en alvorlig og grov RETTERGANGSFEJL, og en grov krænkelse af lejerens retssikkerhed!

En sag om OPHÆVELSE af lejemål under en UMIDDELBAR FOGEDFORRETNING kan kun ske, hvis begrundelsen for OPHÆVELSEN er tilsidesættelse af GOD SKIK og ORDEN!
Det kan den så heller ikke helt, for hvis lejeren bestrider grundlaget for OPHÆVELSEN, frarådes det, at der sker fraflytning, før grundlaget for OPHÆVELSEN har været forelagt en domstol, som i sådanne sager vil være BOLIGRETTEN!

Når man ser på en sag som denne fra Odense, må man jo spørge sig selv – hvor blev retssikkerheden af – hvor var Domstolene henne –  for Domstolene skulle jo meget gerne være det sted, der værner om borgernes RETSSIKKERHED og det sted, hvor borgerne trygt kan henvende sig, hvis de bliver uretfærdigt behandlet – ELLER HVAD?

Der var her tale om en meget grov tilsidesættelse af en borgers RETSSIKKERHED, men er det en enlig svale – sikkert ikke. Der går helt sikkert mange andre mennesker rundt derude, som har oplevet noget lignende, men de har ikke haft ressourcer til at gøre noget ved sagen. De har simpelthen opgivet!

Det er ikke en retsstat værdigt, at der kan forekomme sådanne sager, uden der er nogen, som griber ind og får rettet op på de fejl, der begås, og det er særligt problematisk, når det drejer sig om domstolene, for de er jo lidt i EN LIGA FOR SIG SELV på grund af magtens tredeling – den LOVGIVENDE, UDØVENDE OG DØMMENDE – der mangler en klageinstans, hvor det er muligt at klage, når domstolene laver fejl!

Der har i forbindelse med sagen været rettet henvendelse til samtlige folketingsmedlemmer, retsudvalget og boligudvalget – stort set alle har undladt at svare.

Der har også været rettet henvendelse til Den Særlige Klageret og retspræsidenterne for Byretten i Odense, Østre Landsret og Højesteret!

Så er der lige et sidste spørgsmål:

Hvad er retssikkerhed?

”Retssikkerhed er et princip, der sikrer, at alle har adgang til retfærdighed og er beskyttet mod vilkårlighed. Det indebærer, at love og procedurer er klare, retfærdige og anvendes ensartet”.

I sagen fra Odense er der ikke den ringeste tvivl om, at disse principper er blevet tilsidesat på det groveste, og er der andre derude, som har oplevet noget lignende, opfordres de til at stå frem!

Det er faktisk bydende nødvendigt hvis der er nogen, som har oplevet noget lignende, at de står frem, hvis vi skal have gjort noget ved forringelsen af retssikkerheden.

Som det foregår nu, er ikke et retssamfund som det danske – VÆRDIGT!!!

Efterskrift:

Der er fire punkter, som er meget væsentlige i forhold til sagen fra Odense – og de er:

1. Der er intet ulovligt foregået på den omhandlede adresse.
2. Det hele kunne have været klaret med en telefonopringning til lejer den 15. oktober 2020.
3. Skulle det have forholdt sig, som udlejer påstod, ville den straf lejer kunne have fået, i sjældne tilfælde være en bøde!
4. Der er betalt husleje – hvis nogen skulle være i tvivl – så det har heller ikke været en årsag til OPHÆVELSEN!